Kurv
Fragt fra 25,- / Fri over 500,- / Levering ons- og fredag
Stop-madspild

5 tips til at undgå madspild i juletiden

1. Lav en huskeseddel

Hvert evig eneste år står man og tænker “hvordan var det nu lige det var sidste år? hvor mange kartofler lavede jeg?”. Vi har derfor tænkt hvorfor ikke komme dette dilemma i forkøbet og begynde at skrive en lille huskeseddel hvert år. Dette kunne blandt andet om hvor meget der blev spist af det indkøbte. På den måde undgår du endnu et år, hvor du står forvirret nede i supermarkedet. Derved undgår du madspild i juletiden, og står heller ikke og mangler mad til gæsterne.

2. Planlæg retterne

Dette tip er i forlængelse af ovenstående punkt, til at undgå madspild i juletiden. Udover at have huskesedler omkring hvor meget der blev spist, så kan man også vælge at planlægge hvilke retter der skal laves samt købes ind til på forhånd. Så kan du de næste mange år hurtigt og nemt se, hvad og hvor meget der blev lavet.

To rigtig gode basis varer er kartofler og rødkål i juletiden. Dem kan du nemlig bruge til mange forskellige retter, og de kan nemt holde sig.

3. Server i mindre portioner

I juledagene skal der ikke mangle noget på julebordet! Det er nok den tanke, de fleste går rundt med, når de forbereder juleretterne. Men et godt tip er ikke at stille al den tilberedte mad på bordet på en gang. Mad har ikke godt af, at stå ude for længe og derfor er det bedre at servere lidt af gangen, så der er kontrol over de rester der er tilbage, og så de kan holde sig længere.

4. Stil dine rester forrest i køleskabet

Vi kender alle sammen det der med, at vi har for mange ting i vores køleskab, og nogen gange har tildens til at “kaste” madvarer ind bagerst, for dernæst at glemme alt om det. Et godt tip i forhold til rester fra julemaden er, at putte resterne i beholdere, og sørge for at stille beholderne forreste i køleskabet eller på en hylde for sig selv, så man ikke kan undgå at se dem, når man åbner køleskabet næste gang.

5. Benyt isterningeposer

Det sidste men rigtig smarte tip til de mere flydende rester er, at fylde for eksempel rester af hvidvin, fond eller lignende i isterningeposer. Så kan du nemt og hurtigt finde posen frem, når du står en anden dag, og skal lave en gryderet eller en sauce.

Benyt ovenstående 5 tips og undgå madspild i juletiden – okay, du kan nok ikke helt undgå det, men man kan i hvert fald forsøge at reducere sit madspild og bruge samt gemme resterne på forskellig vis.