Stor ananas 1 stk. Eksotiske frugter Madkurven.dk
Stor ananas 1 stk.
30,00 kr. Tilføj til kurv

Stor ananas 1 stk.

30,00 kr.

Ananas stammer fra Sydamerika, hvor den blev dyrket af de lokale, allerede da europæerne gjorde deres indtog. Den var en af de mange skatte som Colombus tog med hjem til Spanien, da han tog fra den nye verden. I de næste adskillige århundreder var ananassen, i Europa, forbeholdt adelen, som var de eneste der havde råd til at købe den. Først sidst i det 19. århundrede, blev det muligt for den almindelig borger at købe frugten.

Du kan se flere varer under eksotiske frugter ved at klikke her

Hvad er en ananas?

Stor ananas kan købes lige her!

Ananas er en stivbladet rosetplante med blomsterne samlet i en kogleagtig akse. De mere end hundrede blomster udvikler sig til bær, som smelter sammen med blomsterstandens højblade og akse.

Ananassen minder udseendemæssigt meget om en forvokset fyrrekogle, med en krone på toppen. Farven på en ananas skifter alt efter hvor moden frugten er. En umoden ananas er mørkegrøn, men som den modnes bliver farven mere og mere gulbrun. Samtidig med farve skiftet, bliver frugten ved modning blødere og duften bliver stærkere.

Når først frugten afgiver en tydelig ananasduft, er det på høje tid at få den spist. Indeni kan frugtkødet have en farve fra næsten helt hvid til gulbrunt. Frugtkødet er fast, saftigt og lidt trævlet. I midten er en akse, som godt kan spises med, men den er dog meget trævlet.

Umiddelbart under skrællen kan man sommetider finde nogle små brune frø. En god måde til at tjekke om en ananas er moden, er ved at trække i den inderste blade på kronen. Hvis de nemt giver slip, er frugten moden.

Når man spiser frisk ananas vil man ofte opleve at læber og tunge nærmest begynder at gøre ondt. Årsagen til dette er et enzym, der hedder bromelin. Bromelin er proteinnedspaltende, og fordi læber og tunge består af kød og derfor indeholder protein, begynder enzymet at nedbryde disse.

Der er dog inden farer for reel skade, da kontakten er for kortvarig. Det er også dette enzym der gør at ananas skal have en opkog, inden det bruges i bl.a. marmelader og andre opskrifter, hvor der indgår geleringmidler. Enzymet opløser simpelthen geleringen.

Til gengæld gør bromelinen, at ananas god at bruge til bl.a. marinering af sejt kød, eller som fordøjelsesfremme efter proteinholdige måltider. Udover bromelin indeholder ananas også store mængder af A-, B- og C-vitaminer, kalium, jern, kalcium, magnesium og andre nyttige mineraler.

Anvendelse

Stor ananas kan spises frisk eller tilberedes. Bland den i din frugtsalat for det eksotiske pift. Brug ananasstykker i varme, krydrede retter med fx kokosmælk og karry for både sødme og syrlighed. Det kan være lidt besværligt at skrælle en ananas. Den enkleste metode er at skære frugten i skiver og derefter skære skrællen af skiverne med en skarp kniv.

Opbevaring

Ananas skal opbevares ved stuetemperatur. En moden ananasfrugt har kun få dages holdbarhed. Har du taget hul på den, kan du gemme resten i køleskabet – men kun en dag eller to, da den får køleskader og bliver brun.