Kurv
Fragt fra 25,- / Fri over 500,- / Levering ons- og fredag
Brug grøntsager i juice

Brug grøntsager i din juice

Nogle rynker lidt på næsen når de høre der skal grøntsager i juicen – og, helt ærligt så er det ikke alle juice der udelukkende indeholder grøntsager som smager lige fantastisk. Det kan betyder at man helt dropper at bruge grøntsager i sin juice eller helt dropper selv at lave juice.

Læs med her, og find ud af hvorfor du skal bruge grøntsager i din juice, og hvilke grøntsager der er rigtig gode i din juice.

Hvorfor skal jeg bruge grøntsager i min juice

Vi er vant til juice af forskellige søde og syrlige frugter, som for et eksempel æbler, appelsiner, pærer og annanas. Måske lige præcis på grund af den søde smag der findes i de fleste frugter, og det høje indhold af frugtsaft er frugt helt oplagt at lave juice af.

Men, frugter har også et stort indhold af frugtsukker. Selvom sukkeret er naturligt, har det samme påvirkning på kroppen som almindeligt sukker. Det skal dog heller ikke afholde dig fra at bruge frugter i din juice, for selvom der er meget frugtsukker, indeholder frugtjuice også en masse nærrigsstoffer – og, så smager det jo fantastisk.

Tilføj derfor grøntsager til din hjemmelavet juice, og få en god blanding af det søde fra frugterne, samt de gode vitaminer og mineraler fra grøntsagerne uden at gå på kompromis med smagen.

Hvilke grøntsager er gode i juice

Vi har samlet en række grøntsager som smager helt fantastisk i din juice, og som også tilføjer en masse næringsstoffer, så du kan nedsætte frugtsukkeret.

Gulerødder

Gulerødder har naturligt en sød smag, og fantastiske i juice. Faktisk indeholder de også rimelige mængder af saft, og de fleste elsker gulerødder. Brug eventuelt gulerødder sammen med rødbede, eller lav en orange juice med appelsin og ingefær.

Tomater

tomater er skønne i juice, fordi de har et højt indhold af saft og så smager det skønt. Måske har du prøvet ren tomatjuice, og var ikke overbevist, men forsøg dig med agurk, peberfrugt og bladselleri.

Bladselleri

Bladselleri er blevet utrolige populære i juice verdenen, og det er helt forståeligt. Bladselleri har en karakteristisk smag, og er ikke et hit hos alle – men, prøv bladselleri sammen med æble, gulerod og lime og blive overbevist.

Kål

Der er mange meninger om kål, men kål er godt og specielt også i juice. Brug forskellige kåltyper som broccoli, grønkål, hvidkål sammen med pære, citron og gulerødder.

Agurk

Agurk har en meget mild smag og har et stort indhold af saft. Fjern aldrig skralden fra agurken, hvor de fleste næringsstoffer sidder (det gælder faktisk de fleste frugter og grøntsager). Tilføj forskellige frugter og grøntsager som æble, spinat og krydderurter som mynte og få en forfriskende juice. Ingefær og citron er også fantastisk sammen med agurk, for at give lidt ekstra kant.

Rødbede

Rødbede garantere en hel rød juice, og er super smuk i glasset. Rødbede passer ligesom de andre grøntsager, sammen med en masse forskellige frugter og grøntsager. Rødbede kan godt have en lidt bitter og jordagtig smag, og ved at tilføje søde frugter som æbler og appelsiner, kan man få en lækker rød juice.

Spinat

Spinat er populær i juice, og kan sættes sammen med de fleste frugter og grøntsager. Prøv at bruge spinat sammen med æble, citron og gulerod – annanas er også rigtig lækker sammen med spinat.

Peberfrugt

Peberfrugt er en overset grøntsag i juice, de har en skøn smag og har et stort indhold af saft. Specielt de orange, gule og røde er værd at anbefale til din juice, hvor den grønne peberfrugt er lidt mere bitter. Prøv at brug peberfrugt med gulerod, citron og ingefær.