Citrongræs 1 bdt (10 stk) THA
Citrongræs 1 bdt (10 stk) THA
20,00 DKK Tilføj til kurv

Citrongræs 1 bdt (10 stk) THA

20,00 DKK

Citrongræs er krydderurt, der er hjemmehørende i Sydøstasien, hvor den har været indsamlet og dyrket igennem århundreder. Den citrongræstype, som man kan købe her i landet, er ca. 20 cm lang og med en hvidlig/lysegrøn farve. Citrongræs giver en fin og frisk citronsmag.Citrongræs anvendes ikke som “det grønne drys”, men indgår i selve tilberedningen og fjernes (som regel) før serveringen.

Du kan se flere varer under krydderurter ved at klikke her

Hvad er citrongræs?

Citrongræs er en krydderurt, der er hjemmehørende i Sydøstasien, hvor den har været indsamlet og dyrket igennem flere hundrede år. Her bliver den brugt i stedet for citron, som ikke trives særligt godt i et tropisk klima. Det er først inden for de senere år, at citrongræs er blevet udbredt og omfavnet i vores del af verden. Citrongræs indeholder citronolie, men ikke citronsyre som citronen. Den besidder altså den duftende citronagtige kvalitet, som citronen har, uden at være syrlig og besk.

Citrongræs giver en fin og frisk citronsmag. Det anvendes ikke som “det grønne drys”, men indgår i selve tilberedningen og fjernes (som regel) før serveringen af diverse retter.

Hvordan bruges det?

Det bruges ofte sammen med hvidløg, ingefær, chili, kaffir-limeblade og kokosmælk og koriander. Det bruges til at forhøje smagen i krydrede retter. Citrongræs bruges mest i retter med fisk, kylling, oksekød og nudler, supper og salater. Du kan også med fordel bruge den i marinader, supper, gryde- og wokretter.

Den tørre, grønne top indeholder masser af smag, så kom den evt. i gryden, hvis du koger en suppe. Det giver en rigtig god smag. Du kan også bruge toppen i en frisk kop te, fx med ingefær, chili og mynte: Snit citrongræs groft, og skær lidt ingefær i skiver. Kom citrongræs, ingefær, chili og frisk mynte i en tekande, hæld kogende vand på, og lad teen trække i 5-8 minutter. Server gerne den varme, spicy te med honning i. Dejlig, frisk og spicy som kroppen har rigtig godt af.

Opbevaring

Kan holde sig et par uger i køleskabet i en lufttæt beholder. I fryseren kan de hele stængler holde sig op til seks måneder.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.