Citronmelisse stor 1 stk DK Krydderurter, skud og spirer Madkurven.dk
Citronmelisse stor 1 stk DK
24,00 kr. Tilføj til kurv

Citronmelisse stor 1 stk DK

24,00 kr.

Citronmelisse bliver også kaldt hjertensfryd eller citronnella. Planten dufter friskt og aromatisk af citron og mynte. Smagen er frisk og citronagtig.

Du kan se flere varer under krydderurter ved at klikke her

Hvad er citronmelisse?

Citronmelisse stammer oprindeligt fra Middelhavslandene, hvorfra den har bredt sig til Norden. I dag findes den i mange duft- og bihaver, da den tiltrækker bier og giver god smag til honningen. Ordet melissa kommer af det græske ord melis, der betyder honning.

En god citronmelisse skal have lysegrønne og let hårede blade. Den bliver også kaldt hjertensfryd eller citronnella. Planten dufter friskt og aromatisk af citron og mynte. Smagen er frisk og citronagtig.

Den indeholder nogle æteriske olier, der kaldes citronellal og som menes at have en beroligende og antibakteriel effekt. Desuden indeholder bladene fenolske syrer, som muligvis har en virushæmmende effekt mod blandt andet herpes (forkølelsessår).

Anvendelse

Planten er god i saucer til fisk og lyst kød som kalvekød og fjerkræ. I frugtdrikke og urtete. Bladene kan bruges hele i frugtdrikke og urtete. Hakkede blade kan tilsættes saucer og dressinger til fisk og lyst kød som kalvekød og fjerkræ. Citronmelisse bruges også som pynt på både forretter, hovedretter, desserter og salater. Eller prøv at fryse bladene ned i isterninger og brug dem i sommerdrikke.

Krydderurten kan egentlig bruges i alt hvor man kunne tænke sig citronsmag.

Opbevaring

Afskåren citronmelisse opbevares bedst i en plastikpose i køleskabet.