Kurv
Fragt fra 25,- / Fri over 500,- / Levering ons- og fredag
løgguide

Lille løgguide

Har du brug for en løgguide? Der findes et hav af forskellige løg typer og sorter, og det er ikke altid nemt at finde rundt i hvilket løg man skal bruge hvornår. Derfor er der også mange som altid tager det gode gamle gule løg som vi alle kender, for at undgå forvirringen af blandt andet charlotteløg…….. nej undskyld, vi mener selvfølgelig skalotteløg.

Hvert løg har sine egne egenskaber

Selvom løg jo egentlig bare er et løg, har alle løg forskellige egenskaber og tilføjer retten forskellige smagsnuancer.

Bliv klogere på hvilket løg du skal bruge i løgguiden herunder, og få det optimale ud af løgenes smag

Almindelig gul løg

Det almindelige gule løg har en kraftige i smag og blandt andet gode til farsretter, løgringe og simreretter – eller oven på en verdensklasse hotdog!

Løg

Skalotteløg

Skalotteløg er et fint og raffineret løg med en mildere smag end det almindelige gule løg. Skalotteløg har en smuk lilla farve ind imellem lagene, og egner sig godt til retter hvor man ønsker en krydret løgsmag fx. coque au vin og boef bourgignon. Skalotteløg bør også altid bruges i en god hjemmelavet bearnaisesauce, eller andre franske saucer.

Skalotteløg

Rødløg

Udover at rødløg kan bruges på mange forskellige måder både i varme retter, og i salater rå samt syltede, er de jo også fantastisk smukke! Rødløg er milde og krydret i smagen, og egner sig i mange retter fx. tomatsalat, tortillas og asiatiske retter

rødløg

Banan-skalotteløg

Banan-skalotteløg er smagsmæssigt det samme som de almindelige skalotteløg, men er en nyere sort og større. Banan-skalotteløg, bruges ligesom skalotteløg, dog mener mange at denne type er nemmere at pille og hakke. Brug banan skalotteløg til franske saucer, dhal italienske pastaretter og på samme måde som almindelige skalotteløg.

bananskalotteløg

Salatløg

Salatløg kaldes også for hvide løg. Salatløg er mildere og knap så skrappe i smagen som almindelig gule løg, derfor egner de sig også godt i tomatsalaten hvor de ikke overdøver smagen af krydderurter og tomater.

salatløg